MAS 25 år 1965-1990

Spiller man der teater blot for sjov og løjer, skæg og blå briller? Eller er det virkelig "Ej blot til lyst"?

Arbejder man virkelig seriøst med enhver forestilling i teatrets repertoire, enten den er alvorlig og dramatisk, sjov og komisk, fornøjelig og spændende, eller fejende, flot og storslået?

I MAS er man ikke i tvivl, det sidste er gældende, man arbejder seriøst på at lave så godt teater, som vore ressourcer og muligheder tillader.
Ikke blot aktører og instruktører, men alle i en forestilling: Scenografer, scenefolk, lys- og lydfolk, sminkører, kostumefolk og mange, mange andre samarbejder for et godt resultat. Vel at mærke et kammeratligt, fornøjeligt og frugtbart samarbejde, hvor man på demokratisk vis får et godt foreningsliv til at fungere. Det hele holdt sammen, styret og planlagt af arbejdet i udvalgene og bestyrelsen.

Sådan omtrent fornemmer man MAS i dag. Men helt sådan var det ikke, da vi begyndte for 25 år siden. Som en af dem, der var med fra starten, og som har fulgt foreningen til dato, har bestyrelsen bedt mig fortælle lidt om udviklingen, besværlighederne og glæderne i MAS gennem de 25 år.

 Ryslinge Sangforenings kor og MAS i forening i Stavnsbåndsspillet "Frihed og hva' så?" i Bøgegrotten, Lombjerge - juni 1988.

På trods af manglende sangstemme var jeg pludselig en dag i 1963 medlem af Ryslinge Sangforenings bestyrelse. Formentlig for ikke at tilføre sangkoret for mange mislyde, blev jeg tilknyttet en gruppe, som skulle arbejde med planlægningen af årets dilettantforestilling. En aktivitet, som har været dyrket flittigt i Sangforeningen næsten fra den første forenings grundlæggelse.

Som sædvanlig fandt jeg noget at brokke mig over. Denne gang var det arbejdet med at overtale folk til at spille med i forestillingerne, og i disse år, i konkurrence med det nye fjernsyn, var det trange tider for fritidsteater. Men en fast gruppe med interesse for at spille teater var måske en løsning.

Ved et besøg på Vejlagers Teaterbureau (dengang i Ringe) fik vi oplyst, at Dansk Amatør Teater Samvirkes Fynskreds afholdt et amatørteaterkursus i Odense. Her kunne vi få hjælp og støtte ved oprettelse af en amatørteatergruppe.

 "Når engle elsker"

Store Scene - sæson 1995-96

Sangforeningen indmeldte sig i DATS et par stykker af os tilmeldte sig kurset og fulgte undervisningen et par vintre igennem med mimikeren Danny Andersen og skuespillerne Birthe Bachausen og Ulf Stenbjørn som lærere.

Efterhånden vågnede interessen for at arbejde lidt mere seriøst med amatørteater, og Sangforeningen gik da også med til at starte en gruppe med teater som formål.

På en ekstraordinær generalforsamling i Ryslinge Sangforening den 29. januar 1965 blev det vedtaget at oprette en amatørteatergruppe med samme foreningsmæssige rettigheder og forpligtelser som foreningens sangkor.

Hermed var startskuddet affyret, Midtfyns Amatør Scene (MAS) var en realitet og et omfattende pionerarbejde kunne påbegyndes!

"Jeppe på bjerget"

Store Scene - sæson 1980-81

"Mens vi venter på Godot"

MASken - sæson 1993-94

"Kannibalerne"

Masken - sæson 1987-88

Indmeldelsen i landsforeningen Dansk Amatør Teater Samvirke (DATS) betød samtidig muligheden for at en lille flok uerfarne teateramatører her kunne hente råd og vejledning til løsning af de mange problemer, man stødte på undervejs. Desuden var der mulighed for at deltage i de mange DATS teaterkurser rundt om i landet. Noget adskillige medlemmer benyttede sig af.

Nu gik den fåtallige medlemsgruppe i gang med arbejdet. Ikke blot skulle der terpes replikker og læres roller, men samtidig skulle den nye scene monteres med træk, lysanlæg, snoreloft og kulisser. Næsten alt var selvfremstillet. Opgaverne var mange, de økonomiske midler små, men entusiasmen var stor, så ved sceneindvielsen den 27. marts 1965 fungerede alt perfekt, og spillerne, iført deres flunkende nye skræddersyede kostumer, høstede fortjent bifald for deres fremførelse af J.L. Heibergs vaudeville "NEI" – Den første forestilling i MAS.

DATS havde fået øje på scenemulighederne i Ryslinge Forsamlingshus og opholdsmulighederne på Ryslinge Højskole, kombinerede disse to ting og afholdt sit første landsstævne i Ryslinge, dels i Forsamlingshuset, dels på Højskolen. En repræsentant fra MAS deltog i de planlæggende møder, og teknikere fra MAS bistod de spillende grupper med teknisk hjælp. Desuden var mange af vore medlemmer flittige tilskuere ved de mange forestillinger. Dette samarbejde og samvær med amatørteaterfolk fra det meste af landet gav naturligvis også inspiration, interesse og lyst til det fortsatte arbejde med vort eget teaterarbejde i MAS.

De meget stramme økonomiske forhold man måtte slås med de første år, er også blevet væsentligt forbedret. Ikke blot gennem større billetindtægter, men også gennem kommunale tilskud, samt fondsstøtte fra flere sider.

I begyndelsen var selv små udgifter væsentlige, og kunne man undgå dem, ved at låne sig frem hos venner og bekendte, eller ved selv at medtage møbler, gardiner, rekvisitter og kostumer, så blev det gjort for at spare udgifterne.

Af og til gør man naturligvis stadig dette, enten af økonomiske årsager, eller fordi nogen råder over lige præcis de ting, der er brug for.

Gennemgående er der dog blevet mulighed for at bruge de nødvendige midler til en rimelig scenografi ved opsætning af en forestilling i dag.

Alt arbejde, lige fra mindste statistrolle til forestillingens instruktør, er dog fortsat ulønnet.

Begge grupper var vokset stærkt, både i størrelse og i aktiviteter, så der var begge steder behov for en fuldtallig bestyrelse til at klare såvel. gruppernes respektive formål, som de medfølgende administrative pligter.

Adskillelsen blev endeligt vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling i Ryslinge Sangforening torsdag den 1. april 1976.

Den 3. maj samme år afholdt Midtfyns Amatør Scene stiftende generalforsamling. Her vedtog man de udarbejdede vedtægter og valgte bestyrelse, revisorer og suppleanter.

En væsentlig paragraf i vedtægterne er – formålsparagraffen – Den fortæller, at foreningens formål er følgende:

"At danne ramme om et aktivt arbejde med dramatik og med dette som grundlag at udøve teatervirksomhed på amatørbasis."

A) Organisations- og økonomiudvalg

B) Reklame- og PR-udvalg

C) Repertoire- og spilleudvalg

D) Teknisk udvalg.

Den første bestyrelse i MAS kom til at bestå af følgende: Karl Lund Jensen – Bent Karlsen – Leif Thomsen – Gurli Sørensen – Anne Abildgaard – Hans P. Bruun – Hans Erik Rasmussen.

Fællesformuen i Sangforeningen var blevet delt ligeligt mellem koret og MAS, så vi startede vor selvstændige tilværelse med en beskeden kapital på kr. 4.044,55. Hertil kommer det ligeså beskedne teaterudstyr, som var blevet samlet fra 1965 til 1976. Vi var således ikke rige, hverken på gods eller guld, men vi var blevet os selv, dette var vores forening, med en fastsat målsætning for amatørteaterdrift, med en 7-mands bestyrelse og en række udvalg til at tage vare på specifikke opgaver. Nu kunne arbejdet påbegyndes i vort eget amatørteater, og vi var fyldt med gåpåmod og tro på fremtiden.

I 1978 fejrede vi 100-årsdagen for den første teaterforestilling i Ryslinge Forsamlingshus bl.a. med udgivelse af et 40-siders årsprogram med lokal teaterhistorie, artikler, indlæg, oplysninger og billedmateriale bl.a. fra tidligere forestillinger

– Vi sendte for øvrigt et antal til DATS i Gråsten og her vakte det så stor interesse, at DATS's internationale afdeling bestilte yderligere 25. eksemplarer til udsendelse blandt deres udenlandske forbindelser.

Dette flotte årsprogram blev vel indledningen til en hel række af festlige og farverige årsprogrammer og forestillingsprogrammer, som MAS er kendt for langt udover vor egen kreds.

Som et festligt indslag havde man operetten "Sommer i Tyrol" på repertoiret i denne sæson.

På selve 100-års dagen, den 24. februar 1978, opførtes "Et Uhyre" af Erik Bøgh, den ene af de to forestillinger, som var de allerførste teaterforestillinger i Ryslinge Forsamlingshus den 24. februar 1878.

Og som tilfældet havde været for 100 år siden, afsluttede man også nu med flerstemmig sang, idet Ryslinge Sangkor havde organiseret et herrekor, som i datidens højtidelige påklædning og medbringende den obligatoriske kasse øl, invaderede scenen, gav os en smagsprøve på korsang anno 1878.

Lager- og værkstedsplads har altid været et af de store problemer for MAS. Nogle år havde vi rådighed over et par gamle klasselokaler på Gråbjervej 6, (den gamle sogneskole), men ved juletid 1972 fik vi besked på at rydde lokalerne inden 15. januar 1973, da skolen igen fik brug for klasseværelserne. Vi fik så lov til at flytte op i en lade på Vestergård, men da gården nogle få måneder efter blev solgt og laden skulle brækkes ned, blev vi igen hjemløse med lagerplads.

Næste station blev en ledig kostald på Højstrup, og her har vi haft en del ting i adskillige år, men hovedparten har nu i flere år været oplagret på Ryslinge Bryggeri i Fjellerup, og nu i jubilæumsåret er grejet under flytning til "Grøndallund", Brangstrupvej 2 hos Lise og Erik Skøtt.

Her er det værkstedsbarakken, der "sprættes op", så der kan etableres en ny mellemgang ind til scenen i Forsamlingshuset - 1991

Den 27. oktober 1978 indviede vi her vort eget lille teater MASken med en repremiere på Karl Wittlingers skuespil "Kender du Mælkevejen?" for en række indbudte gæster.

Kun cirka 40 gamle biografstole fra Ringe Bio blev der plads til, og spillepladsens skrå sidevægge var ikke det mest ideelle teaterrum, men vi havde fået nye muligheder.

Vi kunne spille mere eksperimenterende stykker uden at tænke på store huslejeomkostninger.

Vi kunne øve, afholde kurser, afprøve nye ideer, køre studiekredse samt hold med børne- og ungdomsdramatik og meget andet.

MASken har da også været, og bliver stadig, brugt til mangt og meget, ikke blot spilles der teater her, men en mængde af de utrolig mange sideløbende opgaver, som teaterspil fører med sig, har fundet plads her. Ikke mindst, da vi i 1979 fik rådighed over hele førstesalen, og fik kommunens tilladelse til at indrette den efter vort behov.

Desuden nyder vi på MASken godt af et forstående naboskab med fritidsklubben "Ryffen" i stueetagen, idet vi altid kan få lov til at benytte deres lokaler, når de har lukket af efter dagens virke. Dette benytter vi os ofte af blandt andet til publikumsfoyer, ekstra undervisningslokaler ved kurser og møder og meget andet.

Dog lider vi stadig under pladsmangel, men heldigvis kommer der ind imellem en lille lysning i problemet. Sidst har kommunen stillet et par klasselokaler på Gislev Centralskole til vor disposition. Her kan vi opbevare en del kostumer, møbler og rekvisitter med videre, som ikke anvendes så ofte. Men vi savner praktisk og hensigtsmæssig opbevaringsplads for blandt andet lys- og lydudstyr. Kostbart og ømfindtligt udstyr, som i værdi efterhånden repræsenterer adskillige hundrede tusinde kroner.

Men vi var nye (kun otte år på bagen), drømte ikke om, hvad MAS kunne udvikle sig til, var endnu ikke en selvstændig forening, og turde som en undergruppe ikke sætte os i en gæld, hvis konsekvenser vi ikke kunne overskue.

Og så var købesummen endda ikke stort større, end hvad vi i dag sætter på højkant, når vi spiller en af de dyre musicals.

Det hjælper dog ikke at græde over spildt mælk, lad os i stedet glæde os over, at vi ikke har gæld at slås med og betale af på, og at fortidens sparsommelighed, genbrug, flid og påpasselighed er en væsentlig årsag til, at vi i dag kan sætte store og dyre forestillinger op med egen kapital og endda få "råd" til at spille mindre givtige stykker, samt bruge penge på mange andre ting i vor forening.

Så mange børnehold har det dog ikke været muligt at fastholde, desuden har det ofte været vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt med lærerkræfter.

I løbet af nogle år fortsatte de ældste børn så på et ungdomshold (14 til 18 år). Dette hold blev etableret i samarbejde med Ryslinge kommunale Ungdomsskole. Det normale i dag er da også et børnehold og et ungdomshold, og dette skulle gerne fortsætte som et minimum fremover, i håb om, at vi stadig kan få glæde af at se de unge mennesker som dygtige amatørskuespillere i det ordinære voksenrepertoire.

I de senere år har vi derfor fortrinsvis taget ud med enaktere og stykker, som ikke kræver helt så megen teknik.

Underholdningsgruppen i MAS begyndte sit virke på nogenlunde samme tid. Man tog ud til foreninger, plejehjem og andre steder, hvor der kunne være behov for et program bestående af sangnumre fra de sangspil og operetter, vi havde arbejdet med hjemme.

Interne kurser i diverse teaterdiscipliner har der vel ikke været holdt for mange af, men da der sjældent har været tilmeldt for mange deltagere, har man vel ikke ment, at der var behov eller tid og kræfter til flere kurser.

Det er dog i årenes løb blevet til en del vellykkede, interessante og lærerige kurser for eksempel i instruktion, mime og bevægelse, i skabende dramatik, sminkekurser samt kursus i scenografi og lyssætning. Udover de interne kurser har mange medlemmer deltaget i de af DATS afholdte landskurser, samt regionale kurser af forskellig art.

Studiekredse omkring teaterområder som for eksempel "Dario Fo", har også været dyrket. Teaterværksted (altså ikke et med hammer og høvl) har uden held været foreslået, så det har vi tilgode endnu.

Fællesbesøg på andre teatre, såvel professionelle som amatørteatre, gennemføres så ofte der er mulighed og interesse for det.

Det var i Ryslinge Forsamlingshus, det hele begyndte den 24. februar 1878 med den første teaterforestilling arrangeret af Ryslinge Sangforening.
Det var også her, man den 29. januar 1965 besluttede, at oprette Midtfyns Amatør Scene, og samme sted kom MAS til verden som selvstændig forening den 3. maj 1976.
Så man kan næsten sige, at jubilæet blev fejret indenfor hjemmets fire vægge.

Og hvilken jubilæumsfest. - Ved 17-tiden mødte de første veloplagte gæster op, efterfulgt af rigtig mange i løbet af de næste par timer. De blev budt velkommen af 10-15 MAS'ere iført kostumer fra et bredt udsnit af spillede forestillinger. Derefter rundt for at studere en flot og repræsentativ udstilling af plakater, billeder, programmer, avisudklip og meget andet med relation til aktiviteterne i MAS.

Ind imellem en masse hyggesnak blev der dog også tid til at nyde det dejlige traktement Edith og Børge havde sørget for, og der blev skålet ivrigt tillykke rundt omkring.

Der blev holdt taler og overrakt gaver i massevis, nogle kunne hænge, andre stå, nogle kunne drikkes, andre spises, nogle kunne læses og andre sættes i banken (dem var ikke mindst kassereren glad for).

Så tog underholdningsgruppen fat med et udpluk af sange fra nogle af de mange musikforstillinger, man har oplevet i MAS gennem de 25 år, dertil noget fra gruppens aktuelle repertoire, det hele nok lidt koloreret i dagens ånd.

Og det var virkelig værd at se, ingen døde punkter, ingen kedelige småpauser til at bryde forløbet. Tre timer forsvandt, uden man tænkte over det.

Spillet fortjente til fulde det bragende bifald, som de medvirkende høstede. En herlig jubilæumsdag fra først til sidst. Et feststemt publikum, en vidunderlig stemning. - En dag vi sent vil glemme.

En mærkedag som er med til at hæve en forenings måske også lidt triste og ensformige rutinearbejde op af den grå hverdag.

En dag som er med til at fortælle os, at i en levende forening som vor, er der et samvær og et samarbejde som de fleste af os har glædelige og rige minder fra.

Så gik det ad snørklede omvejde under stor opmærksomhed fra forbipasserende til Forsamlingshuset, hvor MAS'erne tog imod os med fakler, flag og hurraråb.
Ind til velkomstknus og de første gaver.

Og så videre ind til et veldækket bord, hvor den gode mad blev flittigt krydret med sange, taler og optrin i fineste stil.
Så skete noget, som for os blev dagens højdepunkt, en stor og ærefuld oplevelse.
Vi blev begge udnævnt til æresmedlemmer af MAS.
Tale, gave, blomster, diplomer - lykønskninger, hurraer og klapsalver.
>Det var en dejlig oplevelse.

Tak MAS. - Tak MAS'ere for en dag vi ikke glemmer, så længe vi blot kan huske en lille smule.

Femogtyve år er gået - år, hvis forløb vi ikke kendte, og ikke drømte om, da vi i 1963 drøftede mulighederne for at finde en ny model - en måde på hvilken vi kunne skaffe aktører til den årlige dilettantforestilling i Ryslinge Sangforening.<br><br>Vi kan med fuld ret sige, at det er gået over al forventning. MAS er blevet til et stort, anerkendt og levedygtigt amatørteater, som udfylder sin plads i egnens folkelige kulturbillede.

Mit fremtidshåb skal være, at MAS må fastholde sin værdi og betydning for dette folkelige kulturliv, værne om sin rene amatørstatus, et godt samarbejde for et sundt foreningsliv, samt fortsætte sin udvikling i takt med tidens krav og muligheder.

Karl Lund Jensen

"Frihed og hva' så?"

Stavnsbåndsspillet i Bøgegrotten, Lombjerge - Juni 1988

Fra MAS's jubilæumsudstilling, januar 1990